Andelshaver log-in

Nyhedsarkiv 2009

Ticans bestyrelse konstitueret (december)
På bestyrelsesmødet den 17. december konstituerede Ticans bestyrelse sig med Jens Jørgen Henriksen som formand, Michael Møller som næstformand og Søren Overgaard som formand for Leverandørudvalget.

Nyt koncernårsregnskab 2008/09 (december)
Tican har offentliggjort sit koncernregnskab, som overordnet set betragtes som meget tilfredsstillende givet de vanskelige markedsforhold og den intensive konkurrence. Årets nettoresultat er øget med 17% til 87 mio. kr. Læs mere her
Se Tican koncernens årsrapport 2008/09 her

Kapacitetstilpasning - Fjerritslev (september)
Der har hen over sommeren 2009 vist sig en vigende/svigtende afsætning af udbenede forender og forendeprodukter.

Forventninger om at den sæsonbetonede forbedring ville indtræde i eftersommeren er desværre ikke blevet indfriet, hvorfor det er besluttet at reducere kapaciteten på anlægget i Fjerritslev med 20%.

Det sker ved gennemførelse af ca. 8 afskedigelser og etablering af et uddannelsesforløb i Thisted for ca. 20 af medarbejderne i Fjerritslev.

Disse 20 medarbejdere vil blive uddannet på skærekurser etableret af Slagteriskolen og kan se frem til fortsat beskæftigelse i Thisted, medmindre de ønsker at vende tilbage til Fjerritslev, når markedet senere på året forhåbentligt vender tilbage til normale tilstande.

Royalt besøg i Thisted (september)
Tican leverede KammerSkinken til Regentparrets frokost. Som bekendt havde Thisted fint besøg af Danmarks Regentpar den 7. september 2009. Frokosten blev indtaget på "Æ' Redningshus" i Klitmøller. Café Conrad stod for maden, som bestod af en 3-retters menu. Ticans KammerSkinke indgik i hovedretten, som bestod af lavastensgrillet Thy lam med sprød KammerSkinke, svampe, vild timian og persillerod. Hertil blev serveret en mild rødvinssauce samt en argentinsk rødvin - Catena Alta Malbec 2005 fra Mendoza området. Se hele frokostmenuen her

USA-inspektion i Fjerritslev (juli)
USA-inspektionen af Tican i Fjerritslev den 13. juli er veloverstået med et fint resultat. Under inspektionen gennemgik repræsentanter fra Fødevarestyrelsen sammen med den amerikanske inspektør, Nader Memaria, virksomheden fysisk og dokumentationsmæssigt i ca. 9 timer. Virksomheden er derfor stadig at finde på den officielle liste over virksomheder godkendt til eksport til USA.

Tican Foods ny Stjernesponsor i FC Midtjylland (juli)
Med virkning fra den kommende SAS-Liga sæson indtræder Tican Foods som ny Stjernesponsor i FC Midtjylland. Aftalen er 4-årig og omfatter desuden leverancen af pølser til FC Midtjyllands hjemmekampe på MCH Arena i Herning. Læs mere

4-500 kødeksperter fra 47 lande deltager i ICoMST'09 (juni)
Den 16. august samles verdens eksperter i kød i København. Slagteriernes Forskningsinstitut og Levnedsmiddelcentret er værter for verdenskonferencen ICoMST, hvor teknikere, forskere og udviklere mødes for at diskutere den nyeste forskning i kød.
Læs mere

Pres på svineproducenter verden over (juni)
Læs Karsten Flemins artikel fra seneste nr. af Landbrugsavisen
her

Branchenyt (juni)
www.danishmeat.dk udfases og overgår til Landbrug & Fødevarer. Hjemmesiden vil fortsat eksistere i en periode, men vil ikke blive opdateret med nyt. Der henvises til Landbrug & Fødevarers hjemmeside.

Topplacering til Ticans KammerSkinke (maj)
Ticans KammerSkinke opnåede en flot 2. plads i test af 20 danske skinker i madmagasinet SMAG & BEHAGs majnummer.
Læs mere

Ticans pølser fremragende (maj)
Fem af Ticans pølser har opnået meget fine bedømmelser i grilltest i SuperAvisen den 14. maj 2009.
Læs mere


Udskriv siden

Relaterede sider

Om Tican

Historie

Økonomi

Tican a.m.b.a.   Strandvejen 6   7700 Thisted   Telefon: +45 9919 2333   email:    copyright Tican a.m.b.a. 2005